Hazaras historie
Hazaraer er en af de største etniske grupper i Afghanistan.
Hazara-folket har udstået forskellige former for undertrykkelse fra pashtunske herskere og regeringer, herunder slaveri, systematisk udvisning fra forfædres hjem, landområder og massakrer. Disse oplevelser har fået nogle til at betragte Hazaraer som en af de ”mest forfulgte folkegrupper i verden”. Hazaraerne udgjorde næsten 67 procent af landets befolkning før det 19. århundrede, hvilket gjorde dem til den største etniske gruppe i Afghanistan på det tidspunkt – men århundreders forfølgelse mindskede voldsomt det engang blomstrende samfund. I slutningen af det 19. århundrede forsøgte den pashtunske hersker, Abdul Rahman Khan, at bringe Hazara-folket under sit styre i deres hjemland Hazarajat. Han førte en brutal krig mod samfundet, som resulterede i blodige massakrer, slaveri, politiske oprør og religiøse konflikter, som endte omkring 60 procent af Hazara-folkets liv under etnisk udrensning. Dette har fået nogle forskere til at betegne blodbadet som et folkedrab. I mere end et århundrede har Hazaraerne været udsat for folkedrab på forskellige måder.
Hvem er Hazara?
Hazaraer er en af de etniske grupper, der oprindeligt stammer fra den bjergrige region blandt Kuh-e Bābā-bjergene og de vestlige yderpunkter af Hindu Kush i det centrale Afghanistan, som dækker cirka 50.000 kvadratkilometer land – også er kendt som Hazarajat. Provinserne, der ligger i Hazarajat i dag, er Bamyan, Wardak, Ghazni, Urozgan og Ghor.
Hazaraer bor spredt i forskellige dele af Afghanistan, såsom Mazar-e Sharif, Badghis, Badakhshan, Juozjan, Samangan, Helmand, Herat og andre steder, men før massakrer og systematisk udvisning var Hazaraer oprindeligt indbyggere i nogle områder.
Hazaraer som de oprindelige indbyggere i Hazarajat i Afghanistan, blev først foreslået af den fransk officer og lærd, J. P. Ferrier, som rejste i dele af Hazarajat i første halvdel af det 19. århundrede. Ferrier mente, at Hazaraer som de indfødte indbyggere, har beboet i Afghanistan siden Alexander den Stores tid. Ferriers baserede sin mening på den græske historiker Quintus Curtius (Iranian Civilization, 438) forklaringer om Alexander den Stores slag og hans rejser om vinteren til disse områder. Han giver yderligere ræsonnementer baseret på disse forklaringer om indbyggerne i det centrale Afghanistan på det tidspunkt, at i betragtning af deres ansigtslighed og kultur og skikke var disse mennesker hovedfaderen til de nuværende Hazaraer i Afghanistan (J. P. Ferrier – 1856). Ideen om Ferrier er også accepteret af den mest berømte afghanske forsker og historiker; Abdul Hai Habibi (A. H. Habibi – 1962).
Prof. Shah Ali Akbar Shahristani støtter også Ferriers synspunkter, men kommer i lighed med nogle andre interessante pointer. Han mener, at Hazaraer var de indfødte indbyggere i Hazarajatet og ordet Hazara er det ændrede navn for den anden hovedstad i det gamle Arachozia, Herola eller Ozola. Han giver betydningen af Hazara som ”Lykkelig”, ”Godt” og ”Berømmelse” (S. A. A. Sharistani – 1981). En vestlig historiker og antropolog ved navn Arnold Fletcher har også ræsonneret, idet han mente, at Hazaraerne er de oprindelige indbyggere i Hazarajat, og at de var til stede der århundreder før den mongolske erobring (Fletcher, A -1965). Ifølge Haji Kazim Yazdani, en afghanske historisk forsker og en forfatter. Han er blandt de bedste historiske forskere og forfattere i landet. Hans mener også at Hazaraerne er de oprindelige indbyggere i Afghanistan (H. K. Yazdani – 1989).
Hazaraer deler det fælles sprog med en stor dele af afghansk befolkning, som er dari med en lille forskel i dialekter som kaldt Hazaragi. Hazaraerne taler uden undtagelse persisk, som er blevet beskrevet som en ”arkaisk perser”. Selvom den er arkaisk af natur, ligner den i det væsentlige den nye perser i sin struktur. Hazaragi er en variation af persisk, der tales i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan, men med en vis forskel i dialekter i hvert land. Hazaraer er dybest set shia-muslimer, sammen med et lille antal sunni- og ismaili- muslimer.